Vedrørende regeringens lovforslag om nemmere adgang for kommunerne til at lade anbragte børn tvangsadoptere.

Folketinget har vedtaget loven, som giver kommunerne mulighed for nemmere tvangsadoption af børn, i april 2015.

Efter min optik er det et skræmmende scenarie for de børn og familier, det kommer til at vedrøre, fordi siden Barnets reform, som er trådt i kraft i 2009, har jeg set en stigende tendens til, at der er blevet iværksat flere tvangsfjernelser i kommunerne over hele landet.

Barnets reforms overordnede formål er blevet introduceret med, at barnets tarv sættes i fokus frem for hensynet til forældrene, samt at udsatte børns rettigheder styrkes.

Jeg mener absolut ikke, at børn skal opleve nogle former for groft omsorgssvigt, systematisk vold og misbrug fra deres forældre.

Imidlertid må jeg også gøre stærkt opmærksom på, at jeg heller ikke kan være vidne til den tydelige omsorgssvigt, som udsatte børn har oplevet fra myndighedernes side i de seneste år, fordi sagsbehandlerne i kommunerne ikke besidder de fornødne kompetencer til at kunne løfte den opgave til at afgøre komplicerede børnesager.

Jeg er desværre vidne til, at der er rigtig mange mangelfulde børnefaglige undersøgelser - og mange decideret fejl i undersøgelserne, som får den meget skrækkelig konsekvens for mange børn at blive anbragt uden for hjemmet på et mangelfuldt og ukorrekt grundlag.

Denne indsats er ikke i barnets tarv – men kan desværre kun være i kommunernes økonomiske tarv, hvorpå formålet med Barnets reform er svær at få øje på, hvilket får mig til at være overordentlig bekymret for kommunernes nye muligheder til at lade anbragte børn tvangsadoptere.

Min bekymring bevæger sig hen imod, at de mange tvangsfjernelser i kommunerne alligevel er blevet en for bekostelig udfordring for vores samfund, dermed er området blevet reformeret endnu hårdere,

hvor kommunerne får udvidet deres magtbeføjelser overfor udsatte børn og deres biologiske familie – i stedet for at yde en mindre indgribende indsats for børnene og deres familie ved at gennemføre støtteforanstaltninger i hjemmet, som vil være bedre for børnene, forældrene og vores samfundsøkonomi på sigt.

Desuden kan jeg heller ikke lade være med at få den tanke, at det også er en måde for kommunerne at give samlevende par, der har et brændende ønske om at blive forældre og som går i fertilitetsbehandling en mulighed for at adoptere disse børn – da fertilitetsbehandling er et dyrt tilbud til barnløse borgere. 

Derfor har min bekymring fået mig til at udtrykke mine tilkendegivelser, betænkeligheder og meninger omkring loven til den daværende Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Manu Sareen.

Det følgende er et uddrag af brevet til Ministeren fra april 2014:

Regeringens forslag om nemmere mulighed for tvangsadoptioner, giver mig derfor stor bekymring for alle udsatte familier og børn, som mister retten til at bibeholde en form for relation til hinanden, herunder retten til samvær.

I TV2 nyhederne på NEWS d. 16. marts 2015, har Ministeren, Manu Sareen udtalt, at de tvangsadopterede børn vil nok få mulighed for at se deres biologiske forældre.

Jeg ser, det bliver en utopisk tanke, at kommunerne og adoptivforældre vil tillade, at børnene ser deres biologiske forældre, da de juridisk og i praksis bliver barnets eneste forældre, og ikke længere kan betegnes som plejeforældre.

De biologiske forældre vil miste retten til at få oplyst, hvor barnet bor og omvendt, ligesom i almindelige adoptionssager.

Jeg må kraftig fraråde et sådan lovforslag, især hvis kommunerne ikke forbedrer de faglige standarder og krav til dokumentation i de børnefaglige undersøgelser. Jeg ser, for at højne fagligheden, skal den nuværende 3½ års socialrådgiveruddannelse, der er alt for kort, videreudvikles markant.

Jeg ser desværre, at få meget grove sager om omsorgssvigt, systematisk vold og misbrug, sætter standarden for alle børnesager i Danmark.

Det får kommunerne til at skrue op for den ”hårde linje” og puster små sager, der vil kunne afhjælpes ved nogle mindre indgribende foranstaltninger i familiernes hjem, op til en alvorlighed, som gør, at

kommunerne skrider til tvangsfjernelse, der ellers skal være den allersidste løsning i børnesager, når alle andre muligheder er prøvet.

Jeg er bekymret for, at dette også vil påvirke tilgangen til afgørelser vedrørende tvangsadoptioner.

Siden barnets reform i 2009, har kommunerne fået udvidet beføjelser til at tilsidesætte al hensyn mht. at give udsatte familier en chance for at forbedre de interne forhold - ved brug af f.eks. støtteforanstaltninger i hjemmet.

Jeg har selv oplevet mange fejl i § 50. undersøgelser - mest ukorrekte fremstillinger af forhold, som ikke kan

modargumenteres, derfor er det meget bekymrende, at kommunerne skal tildeles et så ekstremt magtmiddel som tvangsadoption.

Jeg anser lovforslaget som en hjælp til kommunernes besparelser, når mange anbragte børn kan tvangsadopteres, frafalder udgifterne i forbindelse med aflønning og vederlag til plejefamilier og opholdssteder.

Desuden vil der kunne spares udgifter til beskikkede advokater til børn og biologiske forældre, fordi alle ankemuligheder og al retssikkerhed forsvinder.

Jeg ser, at både advokater, pædagoger og enkeltpersoner - som bl.a. Lisbeth Zornig er meget kritiske over for dette lovforslag.

Jeg undrer mig over, at Børns Vilkår udtaler sig så positivt om lovforslaget, fordi et barn vil altid føle et nært og usynligt tilhørsforhold og et savn efter sine biologiske forældre, selv om det er adopteret siden spædbarnsalderen.

Jeg er enig i, at børn har behov for en tryg base, men jeg ser og kan oplyse, at en tryg base ikke kun består af praktiske foranstaltninger, men også af de bånd som ligger i en biologisk families tilstedeværelse i hele individets liv.

Derfor må jeg igen på det kraftigste, fraråde dette lovforslag.

Jeg vil gerne bidrage til ministeriets arbejde med de emner, som Ministeren, Manu Sareen som Socialminister har på bordet, derfor stiller jeg mig til rådighed i håbet om frugtbart samarbejde i fremtiden.

Jeg ser frem til et positivt svar.

Ovenstående er en redigeret udgave af indlægget, som er skrevet d. 22. marts 2015.

Opdateret d. 1. december 2016.