Shopping Cart
Your Cart is Empty
Quantity:
Subtotal
Taxes
Shipping
Total
There was an error with PayPalClick here to try again
CelebrateThank you for your business!You should be receiving an order confirmation from Paypal shortly.Exit Shopping Cart

Baggrund og formål med borgerstyret personlig assistance.

Af: Anna Medone, via praktisk hjælp af min personlig handicaphjælper, Kaspar Møller Pedersen.

Opdateret: d. 29. juil 2015.

Her anfører jeg nogle væsentlige passager i vejledningen til BPA ordningen.

Baggrund for borgerstyret personlig assistance.

Med lov nr. 549 af 17. juni 2008 er der sket en række gennemgribende ændringer af regelsættet for kontant tilskud.

Kravet til, at borgeren skal kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, er blevet suppleret med en adgang for borgeren til at overføre sit tilskud efter §§ 95 eller 96 til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.

Tilskud til ansættelse af hjælpere fremover betegnes ’borgerstyret personlig assistance’ for at præcisere, at borgerens selvbestemmelse er i fokus i disse ordninger.

Formål med borgerstyret personlig assistance.

Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.


Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.


Ved at give borgerne mere valgfrihed med hensyn til placeringen af de opgaver, der er forbundet med at ansætte hjælpere, sikres det, at ordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den enkelte borgers ønsker og behov.


Herved fastholdes intentionerne om at sikre borgerens selvbestemmelse samtidig med, at den enkelte borger kan aflastes i forhold til en række administrative opgaver, ved at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand, og varetager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet hermed.

Hertil vil jeg kommentere ud fra mine erfaringer med BPA ordningen.

Hvad er formålet for, at som bruger kan overdrage arbejdsgiveransvaret til et privat firma?


Gennem den tid, hvor jeg har været arbejdsgiver, har jeg set med stor bekymring på, at BPA-brugerne har

mulighed for at overdrage arbejdsgiver rollen til andre.


Min begrundelse for at fastholde min ret til at være arbejdsgiver er at kunne mærke at have 100 % overblik over eget liv. Samtidig kan jeg se en ”tvungen” fordel i, at et firma bliver ”stødpude” mellem mig, som bruger, kommune og problemer i forhold til ansatte hjælpere.


Med ”tvungen” mener jeg, at kommuner meget gerne ser, at brugerne ikke er arbejdsgivere, fordi jeg oplever, at kommunerne ser med mistanke på, hvordan brugere som står for administrationen af ordningen og arbejdsgiveransvaret, håndtere opgaven.


Er dette i forlængelse med den brede opfattelse af, at handicappede for det meste er ressource svage?


Yderligere er det ligeledes blevet bevist, at de fleste private firmaer ikke kan håndtere opgaven - og er opstået for egen økonomisk vindings skyld.


Visse brugere, som f.eks. har ønsket at opsige samarbejdet med det firma, som står for arbejdsgiveransvaret, er blevet truet af firmaet med at blive tvunget på institution.


Derpå vil jeg appellere til alle brugere og hjælpere til at være meget varsomme med at indlede et samarbejde med visse firmaer. Jeg har selv kontaktet firmaet DHO – ”Din hjælperordning” - og det virker som, at de sætter brugeren og hjælperen i centrum.

Dette oplæg er skrevet d. 29. juli 2015.


Opdateret d. 4. november 2016.