Der gives ikke megen plads til ildsjæle i vores massesamfund!

Jeg har med stor forargelse og indignation fulgt DR programmet om "Rebellen fra Langeland", som skildrer lederens arbejde på institutionen, ”Hjørnet” i Langeland kommune socialpsykiatri.

Logikken siger, at naturligvis får lederen systemet på nakken, fordi den store dominerende diskurs om moderniseringen af den offentlige sektor kræver, at ansatte i forvaltningerne arbejder ud fra diskurser om manualer, facitlister, standarder og katalogisering af svage borgere - en diskurs - som fremmer besparelser og effektiviseringer, der i sidste ende går ud over borgernes liv.

Ildsjæle, som lederen skiller sig markant ud fra flertallet af pædagogerne i danske kommuner, fordi personen er til for hver enkelt borger og ikke til for grupper af borgere, som af systemet er placeret i forskellige kasser efter psykiatrisk diagnose.

Her vil systemet gerne se, at alle borgere i én kasse f.eks. mærket med "skizofreni", behandles éns, hvor lederen ser hver enkelt borger som enkeltindivid uden diagnosestigmatiseringen.

Sparerunder forklædt som faglighed, (Jürgen Habermas kalder det for systemverdenens "draperinger"), hvor systemet gør sine indgreb spiselige for den offentlige opinion ved at misbruge faglige begrundelser og selve fagligheden som forklædning - ved at tale om "borgerens bedste" og i stedet forarmer livet ("livsverdenen" hos Habermas) for de såkaldt udsatte/svage borgere.

Dansk socialpolitik gennemgår i disse år en forvaltning der omformes efter de økonomiske rammer, som OECD og EU udstikker for medlemslandende, hvor kontrol kommer før menneskelig relation.

Paragraffer og regler vil harmonisere både ansatte og borgere, således at alle aktører bliver kopier af hinanden, (ligesom forbrugerismen vil gøre alle os til masseforbrugere kopier) og originale ildsjæle vil desværre forsvinde fra vores samfund.

Ildsjæle inden for pædagogfaget er ikke velsete, fordi de højst sandsynligt vil komme til at skabe uro i personaleflokkene, da de har idéer og tilgange til jobbet, som måske vil skabe stress for kollegaerne og overarbejde med enkelte borger; fordi tænk hvis det er originale personligheder, medarbejderne tager hensyn til.

Personlig engagement vil skabe uro i kontroldiskursen på institutionerne og vil skabe besværlige borgere, som har hver sine enkelte behov og krav. 

Den paragraf- og distanceivrige pædagog er nødvendig for systemet, da det vil skabe ro, renlighed, struktur, forudsigelighed, genkendelighed og ikke afkræves omstillingsparathed, som er et begreb de studerende lærer på pædagogseminariets idealistiske undervisning.

Denne omtalte distance i relationen til borgerne skabes ved bl.a. brug af handsker og sløvende medicin - forklædt som afslappende midler for at passivisere og pacificere personligheder.

Dette er skrevet d. 21. januar 2016.

Opdateret d. 2. december 2016.