Et visitationsbesøg i BPA-hjælperordningens regi kan få katastrofale konsekvenser for en borger.

Kommuner er meget sparevillige i disse tider, og hjælperordninger som i dag benævnes BPA (borgerstyret personlig assistance) skal evalueres og visiteres løbende.

Det er logisk, at jo mere der visiteres og kontrolleres, selv for mennesker, hvis handicap aldrig kan ændre omfang, jo større chance er der for at finde de hårfine detaljer, som i en spareivrig kommunes optik og tilgang til borgeren, kan begrunde en fratagelse af hjælpertimer henholdsvis om aftenen eller natten.

I aften -og nattetimerne er lønnen højest, dermed kan borgeren med vidtgående fysisk handicap henvises til fastlagte sengetider og et par korte hjemmeplejebesøg, indtil en BPA-handicaphjælper møder på vagt i dagtimerne.

En voksen person, som har haft 24 timers BPA dækning i mange år, kan se sig påtvunget en livsform, jeg vil betegne som institutionaliseret, fra det tidspunkt sengetiden finder sted, til det tidspunkt BPA-handicaphjælperen vender tilbage, ud fra et kommunalt besparelsestiltag der er det egentlige mål, som er skjult under en aura af faglighed, der udadtil siger, at hjælpen bør udmåles på "den bedst mulige måde".