Reformer og besparelser på det sociale område frem for borgernes trivsel.

Ved Bistandslovens afskaffelse til Servicelovens indførelse i 1998 og kommunesammenlægningerne og ændringerne af amterne til regionerne i 2007, er sagsbehandlingen og den økonomiske ydelse på det sociale område forringet med katastrofal fart.

Fra at yde sagsbehandling og økonomisk støtte efter Bistandsloven, som tog udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov til at yde ydelserne efter Serviceloven, hvor udgangspunktet er baseret på en "harmoniseringsreform" og på den bedst mulig ydelse til borgerne til de billigste penge ud fra kommunernes serviceniveau.

Politikernes offentliggjorte hensigt med kommunesammenlægningerne og indførelse af regionerne har været, at decentralisere de offentlige opgaver i flere enheder, således at kommunemedarbejderne har fået et specialområde, hvorpå vi borgere vil opleve en forbedret velfærd, imidlertid har det fået den modsatte effekt.

Som mange andre, der er på overførselsindkomst, har det overnævnte en stor indvirkning på min hverdag, dermed påvirker det også min livskvalitet.

Kommunen har vurderet min bolig til at være egnet, selv om den ikke er det.

I juni 2014 har jeg fundet en lejlighed i Vordingborg, som er yderst handicapvenlig, da min nuværende bolig ikke er egnet til mit behov.

Jeg kan kun komme rundt i køkkenet og i min stue med min elektriske kørestol. Det betyder, at jeg må gå på toilettet på min toiletstol inde i min stue.

Yderligere må jeg blive transporteret rundt på min toiletstol i resten af boligen.

Jeg bor på Lolland, men København kommune er min handle- og betalingskommune vedrørende min hjælperordning efter Serviceloven § 96.

Hvorpå en ergoterapeut fra Københavns kommune har skullet vurdere, om min nuværende bolig er egnet til mit behov, eller om kommunen skal yde økonomisk flyttehjælp.

Imidlertid vurderer hun, at min bolig er egnet til mit behov og hun har vejledt mig om indretningsændringer, som vil gøre min bolig egnet opholdssted for mig.

Hun har foreslået, at skohylden og overtøjsknagen fjernes i min entré, at jeg rykker mit kontor ind i stuen og flytter mit soveværelse ind i min datters værelse.

Min bolig bliver ikke mere tilgængelig for mig, selv om jeg ændrer indretningen af den.

Jeg har ikke fået lejligheden i Vordingborg, fordi jeg har ikke kunnet få forlænget henstanden yderligere af den, og København kommune har givet afslag på flyttehjælp.

Boligselskabet har været meget large med at give mig henstand på lejligheden gentagne gange, idet sagsbehandlingen i min sag har været meget langsom.

Boligselskabet har været meget large med at give mig henstand på lejligheden gentagne gange, idet sagsbehandlingen i min sag har været meget langsom.

Udover at min nuværende bolig ikke er egnet, og ikke kan opfylde mit behov som fysisk handicappet, strejfer tanken mig, hvis jeg flytter til en bolig i en anden kommune, om jeg vil få

bevilliget den samme hjælp efter samme § med de hjælpertimer (24 timer i døgnet året rundt), der er bevilliget på nuværende tidspunkt, som jeg er dybt afhængig af i min hverdag.

Det forholder sig sådan, at når mennesker med et handicap flytter fra sin aktuelle handle- og betalingskommune på eget initiativ, overgår handle- og betalingsansvaret til den kommune vedkommende flytter til og til dennes serviceniveau, der sandsynligvis vil være anderledes end den kommune, som personen flytter fra.

Jeg oplever, at jeg er "offentlig" stavnsbundet til min nuværende bolig, idet København kommune har vurderet, at boligen er egnet til mit behov, selv om dette ikke er korrekt.

Desuden anser jeg det for at være selvmodsigende, at ergoterapeuten på den ene side vurderer min bolig til at være egnet for mig og på den anden side vejlede mig om, hvordan jeg bør indrette boligen, således den bliver egnet. Hermed signalerer hun jo, at boligen ikke er egnet til mit behov.

Læs min historie i tilhørende artikel, der har været bragt i Ekstra Bladet d. 22. juli 2014.

Klik på billedet.

Opdateret d. 31. juli 2016.